Fremover vil bøgerne fra Synteseforlaget kunne anskaffes ved at donere penge til porto og pakning. Se mere under webshoppen.
Nyhedsbrev 1. maj 2020
Så er der udkommet en ny artikel som nyhedsbrev. Denne gang tager vi hul på en række aertikler, der omhandler alternative energiformer 🙂 Læs det under “Spirituelle Nyhedsbreve”.
Så kom der flere nyhedsbreve under punktet “Spirituelle Nyhedsbreve”
Der er netop blevet tilføjet 5 nyhedsbreve til ovenstående menupunkt 🙂
God fornøjelse!
Flere spirituelle nyhedsbreve
Så blev der tilføjet endnu 4 nyhedsbreve under menupunktet “Spirituelle Nyhedsbreve”.
God fornøjelse!
2 nyhedsbreve er blevet tilføjet til “Spirituelle Nyhedsbreve”
Nyhedsbreve: Den 6. nøgle og et par spirituelle principper
Som det kan læses under “Spirituelle nyhedsbreve”, oversætter og udgiver jeg et nyhedsbrev med artikler af J. J. Dewey på dansk 8 gange om året.
Så er to nye nyhedsbreve fra Synteseforlaget at finde under “Spirituelle Nyhedsbreve”
Det første er en af visdomsnøglerne – den 6. – og det andet beskriver to åndelige principper
Uddrag fra “Den 6. nøgle”:
“Selv om læren om denne nøgle har været i omløb i lang tid, har de fleste lærere begået den fejl at se den som et sort/hvidt princip. De kommer med udtalelsen: ”Som foroven således også forneden og som forneden således også foroven,” og lader denne stå ret alene.
Det efterlader et stort hul, når det gælder om at finde sandheden, for det, som er foroven, er aldrig nøjagtigt det samme som forneden. Det, man skal forstå med denne nøgle, er at Gud altid skaber nye ting, og når der fremkommer en højere skabelse, stemmer den overens med den lavere eller tidligere, men altid med en lille drejning, og den drejning må man finde ved hjælp af intuitionen.
For at forstå det bedre kan vi se på historien. Man siger, at historien gentager sig selv, men det gør den ikke præcist som tidligere. En cyklus i historien kan godt stemme overens med en tidligere, men der vil altid være forskelle. For at opdage de kommende forskelle kræves intuitiv refleksion.”
Det andet nyhedsbrev handler om principperne “Krystallisering” og “Synd.” Krystallisering er det, der desværre ofte sker med os, når vi bliver ældre, og synd er noget ganske andet end det, vi normalt forbinder med ordet!
God fornøjelse!
2 nye nyhedsbreve kan nu læses her på siden
Nyhedsbreve: En lignelse om lyset i viden og en fremtidsvision
Som det kan læses under “Spirituelle nyhedsbreve”, oversætter og udgiver jeg et nyhedsbrev med artikler af J. J. Dewey på dansk 8 gange om året.
Så er to nye nyhedsbreve fra Synteseforlaget at finde under “Spirituelle Nyhedsbreve”
Det første er en lignelse om viden og især om, hvordan vi modtager ny viden og det andet en spændende fremtidsvision
Uddrag fra “Lyset fra Viden”:
Der var engang tre hold videnskabsmænd, som alle vidste rigtigt meget om oldtidsminder. De besluttede at undersøge en gammel hule, hvor der var mystiske hieroglyffer og symboler, som aldrig var blevet tydet.
Det første hold tog stearinlys med sig og fandt efter lang tids søgen de hellige skrifttegn. Mens de stod og kiggede på dem, strejfede milde trækvinde deres stearinlys og fik lyset til at blafre. Lyset flakkede og fik billederne, som de kiggede på, til at ændre sig – som skyer der bevæger sig på en sommerhimmel.
Det første hold tænkte, at skæret fra stearinlys ville være stærkt nok til, at de kunne læse de gamle symboler, for de forventede, at disse ville være store, tydelige og lette at skelne. Men virkeligheden var, at der var fine udskæringer og symboler inden i symboler.
På grund af det svage lys fra stearinlysene var de finere udskæringer slet ikke synlige for holdet, og selv de større syntes at bevæge sig ind og ud af fokus og at bevæge sig og ændre sig med det flakkende lys.
Men videnskabsmændene ønskede ikke at komme tomhændede hjem, så de gjorde deres bedste for at fortolke skriften. En efter en trådte de frem, undersøgte skriften og gav deres individuelle fortolkninger.
Problemet var, at alle fortolkningerne var forskellige og vage, fordi alle gættede på den sande mening, da de havde problemer med at se.
Uddrag fra “En Strålende Fremtid”:
Jeg har tidligere fortalt, at det er menneskehedens skæbne at være universets sjæl. I forhold til kroppen er sjælsenergien det, som opbygger den og giver den form og liv. Mennesker vil engang gøre det samme for solsystemet, galaksen og til sidst for selve universet. Vi vil flytte måner, planeter og stjerner og placere dem på mere ønskværdige steder.
Længe før vi forsøger at flytte sole, vil vi gøre både planeter, måner og asteroider beboelige for mennesker, og vi vil begynde med at flytte dem til mere ønskværdige placeringer.
Vi vil også udføre nogle fantastiske ting på jorden. Mange, som mangler visionen i dag, mener, at vi er på vej til at ødelægge planeten, men menneskeheden vil i stedet for blive frelsere i forhold til planetens fornyelse. Vi vil i den sidste ende forvandle jorden til Paradisets Have.
Ja, vi begår nogle fejl i øjeblikket, men vi vil lære af dem, korrigere og bevæge os fremad. Vi vil udvikle nye, sikre og bæredygtige metoder til at dyrke vores fødevarer, så vi vil være i stand til at brødføde befolkningen, uanset hvilke klimaforandringer der kan komme. Til slut vil vi endog være i stand til at kontrollere planetens klima.
Vi vil bygge byer på havene, under havene og både i luften og i rummet. Vi vil endog udvikle teknologien, så vi kan bevæge os ned i jordens indre og under bjerge for at bygge kæmpestore underjordiske anlæg – anlæg som vi ikke engang kan forestille os i dag.
Nyhedsbrev 1. maj
Nyhedsbrev: Afslutningen af emnet om at mestre de 3 jordiske plan
Som det kan læses under “Spirituelle nyhedsbreve”, oversætter og udgiver jeg et nyhedsbrev med artikler af J. J. Dewey på dansk 8 gange om året.
Så er endnu et nyhedsbrev fra Synteseforlaget på banen
3 plan, der skal mestres 3/3
Uddrag fra “3 plan, der skal mestres 2/3:
Tredje Niveau
Disciple, som har overvundet appetitten på livet såvel som egoet, har stadig en stor forhindring at overvinde, sådan som det kan ses i den tredje fristelse:
”Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: ”Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: ”Vig bort, Satan! For der står skrevet: ”Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.” Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham. (Matthæus Evangeliet 4:8-11)
Mange studerende forstår ikke, hvad der udgjorde den virkelige fristelse for Jesus i denne situation. De fleste tror, at det at få herredømme over alle verdens riger appellerede til egoet – at han blev fristet til at kunne sole sig i verdens herlighed og lovprisning.
Men han mestrede jo egoet gennem den anden fristelse. Den, som har overvundet egoet, vil ikke blive fristet af at kunne være hersker ligesom Cæsar blot for at tilfredsstille følelsen af at være vigtig.
Når disciplen behersker appetitten på livet, materiens tiltrækning og egoet, vil hans vigtigste mål være at koncentrere sig om et arbejde, der vil hjælpe menneskeheden med at gøre fremskridt. Hvad er det mest frustrerende for disciple, som føler, at de har en vigtig meddelelse eller et vigtigt arbejde at dele med andre?
2 nyhedsbreve oploaded
Nyhedsbreve: JJ’s julehilsen 2017 og fortsættelsen af emnet om at mestre de 3 jordiske plan
Som det kan læses under “Spirituelle nyhedsbreve”, oversætter og udgiver jeg et nyhedsbrev med artikler af J. J. Dewey på dansk 8 gange om året.
Så er endnu to nyhedsbreve fra Synteseforlaget på banen
JJ’s julehilsen 2017
og
3 plan, der skal mestres 2/3
Uddrag fra julehilsen:
“Sønnen vendte tilbage og rapporterede til de Ældgamle Store: ”Jo, der er virkelig meget vrede i verden i dag, men det er en vrede, der har været undertrykt, og som nu bliver frigjort. Menneskene må lære at frigøre den på en harmløs måde, mens de bevarer kærlighedens og fredens ånd i deres hjerter. Kom og stå her sammen med mig og lad os rette vore tanker mod dem, som har brug for fred.” Her er ordene, som de talte: ”I sønner og døtre af Gud, husk på hvem I er. Lad jeres vrede flyde tilbage til sin kilde, og lad kærlighed, håb og tro få den største plads i jeres hjerter. Lad den gode vilje sprede sig fra den ene til den anden, ligesom flammen tændes fra lys til lys. Lad kærligheden sejre.”
Uddrag fra “3 plan, der skal mestres 2/3:
Første Niveau
Lad os kigge på det. Djævelen, som repræsenterer Jesu lavere natur, kom første gang til ham, da han var ekstremt sulten og foreslog, at han skulle forvandle sten til brød.
Da han ikke havde spist i 40 dage, virkede det sådan set fuldstændigt passende for Jesus at bruge sine guddommelige evner til at tilfredsstille sin fysiske appetit. Men så indså han, at det var vigtigere at lave et festmåltid ud af Guds eller Åndens ord, end det var at tilfredsstille sin fysiske appetit. Ånden giver os en evig tilfredsstillelse, mens det, som nærer den fysiske appetit, er midlertidigt og må gentages ofte.
Den overvindelse, som repræsenteres af den første fristelse, er den mestring, som vi må opnå i forhold til vores fysiske begær og forskellige former for appetit. De fleste af budene i alle religionernes skrifter er beregnet på at vejlede pilgrimmen hen imod denne mestring.
Religionerne har mange bud og regler angående vores seksuelle natur. Den mest grundlæggende er at være trofast over for sin partner, og mange søgende oplever store fristelser på dette område, når de placeres i de rette omgivelser sammen med en meget tiltrækkende eller spændende person.
Derudover har mange religioner flere regler, som pålægges angående seksualdriften, og som kræver betydelig selvkontrol fra medlemmerne.
Mange religioner har også regler angående mad og drikkevarer, som har at gøre med de mest grundlæggende begær af alle, nemlig sult og tørst.
Nyhedsbrev 15. december 2017 – om at mestre de 3 plan på jorden
Nyhedsbrev: Nyt emne om at mestre de 3 jordiske plan
Som det kan læses under “Nyhedsbreve”, oversætter og udgiver jeg et nyhedsbrev med artikler af J. J. Dewey på dansk 8 gange om året.
Så er endnu et nyhedsbrev fra Synteseforlaget på banen
3 plan, der skal mestres 1/3
De Tre Plan
Engang imellem bør vi vende os mod vores religiøse rødder, række ud mod vores venner der og give dem en livreddende gren for at give dem chancen for at bevæge sig fremad mod højere viden.
Et af de største problemer, der holder dem tilbage, er ideen om frelse, for når de søger den, tager denne søgen dem et skridt fremad, men så efterlades de der, mens de i virkeligheden har mange flere skridt at gå.
De evangeliske kristne har især en nem frelse. Det eneste, de behøver at gøre, er at acceptere den rigtige version af Jesus og at tro. Så føler de, at deres frelse er sikker.
Mormonerne, De Syvende Dags Hellige, Jehovas Vidner og andre tror på, at tro uden gode gerninger er død, og at man er nødt til at vise både tro og gerninger for at opnå frelse.
Men selv de religiøse, som kræver gerninger, ser ikke det store billede og hvor meget, vi virkelig må opnå for at sikre befrielsen fra denne materialistiske verden, som holder os bundet.
Blandt standard kristne religioner er det måske mormonerne, der har flest krav, som de må opfylde for at opnå deres endelige mål om ikke blot frelse, men også ophøjelse og mere på vejen frem mod at blive guder.
Men også her er påbuddet det samme som i mange andre religioner, og det kan koges ned til: ”at adlyde alle Guds bud.”
For en mormon betyder det, at et medlem skal adlyde De Ti Bud, elske sine medmennesker, adlyde alle påbuddene i skrifterne, betale tiende, sikre en tempelanbefaling og endelig gøre alt, hvad profeten eller de Almindelige Autoriteter siger, at han skal gøre.
De går nogle få skridt videre end ”tro og bliv frelst” folkene, men slutresultatet er det samme.
Ny video på YouTube med tekst og musik af J. J. Dewey
“Peace on Earth Goodwill to Men” med tekst og musik af J. J. Dewey
Drømmer vi ikke alle om fred på jorden? Her finder I en smuk sang med dejlige billeder om netop dette emne.
Videoen ligger også på YouTube.
Den kan også ses under menupunktet Gratis – “Videoer fra YouTube”
God fornøjelse!