"Den Udødelige"

Den Udødelige Bog 1 og 2

KØB BOGEN HER

Spirituel roman

Bog 1 – 4 i serien om den Udødelige er skrevet som romaner, men de spirituelle principper i dem er sande. Mange har spurgt, hvor meget der er sandt i bøgerne, måske især fordi mange af personerne findes i virkeligheden. J. J.s svar er altid, at det er op til os selv at finde ud af gennem vores sjælskontakt.

Den samlede udgave af første og anden bog, Den Udødelige, handler om en helt almindelig mands møde med apostlen Johannes. Johannes underviser hovedpersonen Joe og hans kone, Elizabeth, som lider af sklerose. Johannes lover, at hvis de kan finde de 3 første visdomsnøgler, vil Elizabeth blive helbredt. I “Den Udødelige” følger vi Joes møde med de Mørke Brødre. Vi hører, hvad Guds navn er, og hvad vi selv er, og vi kommer med på en fantastisk rejse til Det Ny Jerusalem på de indre planer.

Lektørudtalelse om Bog 1+2: “Den Udødelige”:

Amerikansk spirituel roman der vil have appel til f.eks. læsere af den 9. indsigt og bygger en cross-over mellem kristendom, new age filosofi og østens religioner.

Den tager udgangspunkt i den bibelske legende om Johannes (Johannes’ Åbenbaring) om hvem det siges, at han aldrig døde, men stadig vandrer rundt på jorden. Romanens forfatter og jeg-fortæller Joe er en søgende mand, der i en moden alder for alvor har mødt kærligheden i form af Elisabeth; kort tid efter de er blevet gift, får hun en alvorlig sygdom. Nogenlunde samtidig møder Joe en mand, der kalder sig Johannes, og som både han og Elisabeth fatter interesse for. Romanen former sig dels som en historie om kærlighed og tro, dels som en lærer-elev dialog, for Johannes bliver en hyppig gæst i deres liv, hvor han fortælle rom de 12 visdomsnøgler, 12 forståelsesnøgler og 12 udødelighedsnøgler, som rummer adgangen til det allerhøjeste bevidsthedsniveau – ud over Jesus og Faderen. Et slags lysets broderskab og sjælemøde der rækker ud over døden.

Det er samtaler på et ret højt abstraktionsniveau, dog klart og enkelt fortalt, og er man tunet ind og har læst denne type litteratur tidligere, tror jeg bogen vil være inspirerende og logisk i sin tankegang.

KØB BOGEN HER